Om os

Butik Aleta er for dig, der elsker fine farver, spændende mønstre og tidløst design, og som samtidig gerne vil være sikker på, at dit tøj er fremstillet under ordentlige forhold; både med omtanke for kloden, og dem som laver dit tøj.

Butik Aleta er en fysisk butik og webshop. Den fine fysiske butik finder du på Danmarksgade 35B i Aalborg. Her har vi til huse i nogle af Aalborgs (synes vi selv) fineste, historiske lokaler, hvor vinduesfronten er bevaret helt som den var tilbage i 1910/1920’erne!

Bag de historiske vinduer har vi en fest i farver og mønstre!

Hos Butik Aleta elsker vi vintagestil, lige fra 1940’erne til 1970’erne. Her kan du finde den perfekte kjole i 50’er stil, med skjortekrave, V-udskæring og defineret talje, i de smukkeste farver! Eller du kan finde lækre højtaljede bukser med masser af vidde og svaj i ægte 70’er stil! 

Det er klassiske silhuetter som ikke er bundet til trends, og som du vil være glad for, ikke kun i dag, men også de næste mange år – og som er fremstillet af kvalitetsrige materialer, således at de kan holde alle de år!

 

Hos Butik Aleta er bæredygtighed af allerhøjeste vigtighed! Alle brands du finder i butikken, har derfor høje krav til den etiske fremstilling af deres tøj, og bæredygtige principper!

 

Det er i alt fra hvilke tekstiler tøjet er lavet af; fx genanvendte, naturlige materialer som ecovero viskose, eller økologisk bomuld som nedsænker det ellers ekstremt høje vandforbrug forbundet med fremstillingen af denim, eller nye tekstiler som Tencel. Men det er også bæredygtigt i forhold til hvor tøjet bliver fremstillet, og af hvem, og under hvilke forhold. 

 

Stort set alt tøjet i Butik Aleta er fremstillet i Europa, og alle brands har høje krav og mange inspektioner på deres fabrikker, for at sørge for, at alt foregår på bedste vis.

 

Desuden er alle brands i Butik Aleta såkaldte ’slow fashion’ brands – Slow Fashion er det modsatte af ’fast fashion’ som du kender det fra mærker som Zara, H&M osv. Hvor der kommer nye kollektioner hver uge. Her får vi i stedet to halvårige kollektioner, hvilket belaster klimaet langt mindre! Samtidig gå vi meget op i, at de forskellige styles kan bruges året rundt - få gode fifs til at få mere brug ud af dit tøj, ved at følge os på Instagram & Facebook!

Du kan derfor med god samvittighed, handle hos os her hos Butik Aleta.

Læs mere om bæredygtighed under fanen ’Bæredygtighed’. 

 

Butik Aleta er et one-woman-show drevet af mig, Frida! Så det er mig du møder her på webshoppen, mig der sender dine pakker, mig der står i butikken, mig der besvarer dine mails, og mig der skriver og tager billeder til de sociale medier osv osv– så vi skal nok lære hinanden godt at kende!

Jeg åbnede Butik Aleta i januar 2022, i en alder af 25, da jeg brænder for at gøre bæredygtighed mere lettilgængeligt for forbrugere, og da jeg altid har elsket mode, har det altid været svært for mig som forbruger, i en verden hvor modebranchen er en af de mest forurenende industrier på verdensplan. Men man behøver ikke at skulle gå på kompromis med sin forkærlighed for mode, og sine principper som bæredygtig forbruger; derfor åbnede jeg Butik Aleta! 

 

De smukke billeder af butikken er taget af fotografen Camelia Istrate, som man kan følge på Instagram og Facebook.